Mange kan have en tendens til at sidde fast i de samme retter, både til hverdag og i weekenden. Det er opskrifter man kender, det er nemt og man bliver aldrig skuffet, men man oplever heller ikke glæden ved nye spændende retter. Ofte kniber det med inspirationen, for hvad skal man lige søge på, hvilke sider er de bedste til at inspirere til nye smagsoplevelser? Frygt ej, på Gastrofun.dk finder du nemt et væld af forskellige opskrifter, og forslag til hvad du selv kan lave af spændende retter derhjemme.
Den sikre familiefavorit
Der findes mange forskellige retter, der kan karakteriseres som klassiske mormorretter, men mange af dem er desværre gået lidt i glemmebogen. Det er en synd og skam, for der er netop en grund til, at de er klassikere. Ofte smager de fantastiske, de er nemme at lave og så elsker både børn og voksne dem.
Én af de klassiske mormorretter man kan skrive ind i madplanen, som fast inventar, er mørbradgryde. En dejlig ret der ikke bare lægger godt i maven, men som også giver velbehag. Derudover er mørbrad én af de bedste udskæringer fra grisen, og én af danskernes yndlingsspise. Så hvorfor ikke give den en ekstra kærlig behandling, med paprika, champignon, cocktailpølse og selvfølgelig fløde. Og tilbehøret er helt op til dig selv, alt efter hvad der passer dig og familien bedst. Det gode ved denne ret er, at den stort set passer til alt.
Det gode steakhouse hjemme i privaten
De fleste ynder at komme på steakhouse og nyde et godt stykke kød, med lækkert tilbehør, og selvfølgelig en god sauce. Men hvorfor ikke rykke den gode oplevelse hjem i dit eget køkken? Med en lækker opskrift på okseculotte med hjemmelavet bearnaisesauce, kan du give dig selv og familien er god start på weekenden, og det er ikke nogen tilfældighed, at bearnaisesauce er én af danskernes favoritter.
Opskriften på Gastrofun.dk er nem at gå til, og der medfølger en udførlig guide, hvis man ønsker at give sig i kast med at lave en bearnaisesauce selv. Det kan for nogen virke nemmere at lave den med bearnaisepulver fra ’Knorr’, men smagsoplevelsen ved at lave den selv, tåler ingen sammenligning, Desuden ligger der også en fordel i, at man selv kan styre den mængde sauce, man ønsker at lave. Det kan også være svært for nogen at skære en culottesteg rigtigt ud, men med den rette vejledning, der findes i denne opskrift, er det ingen sag. På den måde er du sikker på, at kødet ikke bliver sejt at tygge i, men bliver de samme lækre og møre stykker kød, som man får på et steakhouse.